Den første tid – de flittige amatørarkæologer

Amatørarkæolog

Amatørarkæolog på jagt med sin metaldetektor

”De higer og søger”, som det er sagt og skrevet. Vi kan ikke så godt undvære de mange flittige folk med metaldetektorerne. Når forholdene på markerne tillader det, så ser vi dem hurtigt. De skal ofte skynde sig, for bonden har lige pløjet og gjort jorden klar til næste års afgrøde. På den ene side er forholdene ideelle, da årets pløjning nemt kan have bragt vigtige fortidsminder op i de øverste jordlag. Det er altid umådeligt spændende. Men på den anden side er der ikke ubegrænset tid. Få uger efter såningen er næste års høst så langt fremme, at den kan tage skade ved alt for meget vandring og gravning.

Men markernes ejere i Ramløse er gennemgående velvillige over for amatør-arkæologerne. Hvis de skulle gøre særlig vigtige fund, der kalder på en større udgravning, så skal det lokale museum udrede de penge, som den slags koster. Anderledes stiller det sig, hvis man gør fund ved nybyggeri. Så skal ejeren som oftest betale en pæn del af fornøjelsen. Men som sagt er det uden udgifter at invitere til en undersøgelse af sine marker. Området er meget spændende heroppe, og der dukker hele tiden interessante sager op af mulden.

Ramløseskatten blev fundet i 1994

Ramløseskatten (foto: Gilleleje museum)

Ramløse skatten (foto: Gilleleje museum)

Lige bortset fra det enestående fund af ”Ramløseskatten” i 1994, så giver hver en mønt, hvert et vikingesmykke og hvert et redskab eller våben fra oldtiden god information om mennesker, der boede her før os.

Et af de mest berøm­te fund på egnen må være Ramløseskatten, der blev fundet i 1994 med senere tillægsfund i 2003. En amatørarkæolog havde været ude med sin metaldetektor i området nord for Forsamlingshuset. Jens Aage Pedersen og hans folk fra Gilleleje Museum stod derefter for udgravningen.

I første omgang stod man med 454 genstande. De 439 var af sølv og 15 af guld. Omkring halvdelen var mønter eller dele deraf. Der var også små sammen-klappelige balancevægte med tilhørende lodder; de kunne nemt afgøre værdien af en given betaling i sølv. Hvis ringen var for stor, så blev der klippet lidt af. Det meste af skatten var ituklippede stykker, men der var også enkelte hele sølvarmbånd. Skatten vejede lidt over et kilo.

Der blev fundet spor efter et klæde, som sandsynligvis har været brugt som indpakning af skatten. Den slags nedgravninger kendes fra 15 – 20 andre lokaliteter i Danmark i samme periode. Om der har været ufred i området, og man har villet gemme sine værdier, ved vi ikke. Det kan også ha­ve været den normale måde at opbevare større værdier på.

Som nævnt bestod en stor del af skatten af mønter. På nær tre europæiske mønter fra det frankiske område, var de alle af arabisk oprindelse. Helt frem til år 1000 foregik der en livlig handel med Mellemøsten gennem Østeuropa. De nyeste mønter i samlingen kan dateres til midten af 900-tallet. Sandsynligvis er skatten lagt i jorden i de efterfølgende årtier. Vi er nu midt i vikingetiden.

Skatten viser med al tydelighed, at der har været et stort og rigt samfund i Ramløse på den tid.

Læs mere i Bogen om Ramløse – bl.a. kan du læse beretningen om Angrebet på Ramløse og drabet på Biskop Rike.